Hop til hovedindholdet

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd logo

Business Brunch: Grøn energioptimering og -finansiering


Dato og tid

Torsdag d. 9. februar 2023 kl. 08:00 til 09:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 6. februar 2023 kl. 16:00

Sted

Fiskeriets Hus, Nørregade 2B, 6960 Hvide Sande Fiskeriets Hus
Nørregade 2B
6960 Hvide Sande

Business Brunch: Grøn energioptimering og -finansiering


Arrangementsbeskrivelse

Kom med til Business Brunch med fokus på grøn energioptimering og -finansiering. 

En grøn rejse på et fjernvarmeværk
Her får vi besøg af Hvide Sande Fjernvarmeværk, der vil gøre os klogere på deres grønne rejse. Fjernvarmeværket i Hvide Sande er et af de grønneste fjernvarmeværker i Danmark og modtog i 2020 Fjernvarmeprisen med begrundelsen: "for gennemførsel af en række grønne tiltag siden 2014, der inden for det kommende år vil have reduceret CO2-udledningen med 97%".

400 millioner: bliv klogere på Energistyrelsens Erhvervspulje
Vi får også besøg af Martha Regitze Jørgensen fra Energistyrelsen, der vil gøre os klogere på Energistyrelsens Erhvervspulje og mulighederne for at søge tilskud til energioptimeringer via denne. Der er i år 400 millioner kroner i puljen, hvor de tre mest søgte tiltag er:

  • Skifte fra naturgas til varmepumpe
  • Optimering af produktionsanlæg
  • Udnyttelse af overskudsvarme

Derudover er udskiftning af lyskilder til LED-belysning, installation af varmegenvinding, udskiftning af oliekedler til varmepumpe eller biomassekedel andre tiltag, som der søges mange tilskud til.

Statslig finansiering for de risikovillige
Jacob Westergaard og Jens Koch fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond er dagens sidste indlægsholdere og vil gøre os klogere på mulighederne for at søge investeringer til grønne energitiltag og optimeringsmuligheder via denne fond. Fonden er en sammenlægning af tre statslige fonde. Nemlig EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond, og de beskriver sig selv således: 

"Den fælles fond giver danske virksomheder én fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. På den måde kan vi være med til at gøre Danmark rigere og verden grønnere".


Program for dagen: 
8.00-8.05 – Kort velkomst v/ Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd
8.05-8.20 – Hvide Sande Fjernvarme v/ Morten Rauhe
8.20-8.40 – Energistyrelsen om Erhvervspuljen
8.40-9.00 - Danmarks Eksport- og Investeringsfond
9.00-9.30 - Brunch

Efterfølgende vil Morten Rauhe vise interesserede rundt på Hvide Sande Fjernvarmeværk. Gør gerne opmærksom ved tilmelding, hvis du ønsker at deltage i rundvisningen. 



Tag endelig en kollega med. Husk, at tilmelde jer begge to.

OBS: No-show fee. kr. 250,-

_____________________________________________________________

Evt. fotos fra arrangementet kan blive brugt i vores markedsføringsmateriale og på vores digitale platforme. De registrerede oplysninger bruges til navneskilte, deltagerlister mv. Deltagerlisten bliver gemt i vores database til intern statistik.

Se, hvordan vi beskytter dine data, her.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd
Tlf: +45 99 75 26 00
rs@rserhverv.dk

Kontaktinformation til arrangør

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd
Tlf: +45 99 75 26 00
rs@rserhverv.dk