Hop til hovedindholdet

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd logo

Biodiversitet for virksomheder


Dato og tid

Tirsdag d. 21. februar 2023 kl. 08:30 til 09:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 20. februar 2023 kl. 12:00

Sted

Innovest - afholdes som webinar, Ånumvej 28, 6900 Skjern Innovest - afholdes som webinar
Ånumvej 28
6900 Skjern

Biodiversitet for virksomheder


Biodiversitet for virksomheder

Kom med til webinar om hvordan din virksomhed kan forbedre biodiversiteten på jeres udearealer.

Forskere taler om, at vi er i en regulær biodiversitetskrise. Derfor er der behov for at borgere, virksomheder, foreninger og kommuner står sammen om det fælles mål: at skabe bedre levevilkår for den danske natur.

Gennem kommunekonkurrencen ”Danmarks Vildeste Kommune” blev haveejere og landbruget inspireret til at arbejde med natur og biodiversitet. På dette webinar vil fokus være på at inspirere erhvervslivet.  

Oplæg ved Julie Marie Søby
På webinaret vil der være et oplæg af Julie Marie Søby, som sidder hos Ringkøbing-Skjern Kommune og arbejder med projekter og initiativer, som giver naturen en hjælpende hånd under sloganet Vores Vilde Vestjylland

Julie vil komme med gode råd til, hvordan virksomheders udearealer med forskellige tiltag kan gøre en positiv forskel for naturen. Det behøver hverken være dyrt, besværligt eller se rodet ud for at gøre en forskel – faktisk kan tiltagene se enormt flotte ud.

Oplæg ved Rikke Ilsøe Mogensen
Efterfølgende vil Rikke Ilsøe Mogensen fra Vestjysk holde et oplæg om, hvordan disse biodiversitetstiltag så egentlig kan føres ud i livet. Må tiltaget gerne se lidt ’rodet ud’, er der mulighed for et vådt område osv.? Må der ifølge lovgivningen plantes træer eller buske?

Det er heller ikke sikkert, at der skal tænkes i nye tiltag. Måske kan biodiversiteten bedst fremmes ved bevarelse og forbedringer af det allerede eksisterende. Måske der endda kan tænkes i større sammenhænge med fx nabovirksomheden.

De fleste virksomheder har mulighed for at øge biodiversiteten på deres udearealer - deltag og bliv inspireret!

Program for webinaret:
 
Kl. 8.30 - Kort velkomst v/Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd

Kl. 8.35 - Indlæg v/Julie Marie Søby, RKSK
               Hvordan kan vi gøre virksomhedernes udearealer naturaktive?
               Case - hvad har ARLA gjort? 

Kl. 9.00 - Indlæg v/Rikke Ilsøe Mogensen, Vestjysk
               Hvad er der af muligheder?


Kl. 9.20 - Eventuelle spørgsmål

Kl. 9.30 - Afslutning


OBS! Link til webinaret sendes pr. mail.  
 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >