
Indlæser
Tirsdag d. 23. maj 2023 kl. 17:00 til 19:00
Tirsdag d. 23. maj 2023 kl. 09:00
Gaardbageren,
Nørbæk 17, Højmark,
6950 Ringkøbing
Gaardbageren
Nørbæk 17, Højmark
6950 Ringkøbing
Madmødet 2023: Chokolade- og surdejsevent hos Gaardbageren
Kom med når bagestjernen og chokoladenørden Klaus Andersen gæster Gaardbageren i Højmark, hvor han deler sin erfaring. Vi har alle set, når han har fået ros for sit chokoladearbejde på TV i Den store Bagedyst, så nu har du chancen for at lære, hvordan man sikrer sig det klassiske knæk, samt hvordan du kan imponere med flotte blanke chokolader hver gang. Klaus vil gennemgå teorien om chokoladetemperering og vise hvordan du nemt og hurtigt laver fyldte chokolader. Og fyldet er selvfølgelig lokalt. Du vil få både opskriften og Klaus’ tips og tricks til perfekt chokolade med hjem.
Du kommer også med Camilla Rahbek i bageriet hos Gaardbageren. Her tager hun dig med i surdejsverdenen og lærer hvordan Gaardbageren bager deres fantastiske madbrød. Du får en lille surdej med hjem, en opskrift, og mulighed for at stille alle dine spørgsmål omkring surdej.
Camilla viser også hvordan hun fremstiller en uimodståelig jordbærdessertkage, med lokale jordbær naturligvis. Undervejs vil Camilla fortælle om hvordan Gaardbageren har succes med at sælge brød og kager langt væk fra en centerby.
Du får lov til at smage det hele mens Klaus fortæller om hvordan det er at være en del af det mest sendte TV-program i Danmark næst efter Dronningens nytårstale. Hvad sker der bag kameraet, hvem spiser kagerne, vasker deltagerne selv op og sover de egentlig på slottet? Få svar på dette og meget mere.
Sidst men ikke mindst får du en lækker goodiebag med hjem.
Program
Pris og praktik
Adresse
Eventet arrangeres af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd.
Madmødet 2023
Den 22.-29. maj afholdes Madmødet 2023. Her sætter Ringkøbing-Skjern Kommune sammen med seks andre midt- og vestjyske kommuner spot på de fødevarer og produkter, der har rod i Midt- og Vestjylland. Vores område bugner af smags- og madoplevelser, og vi har rigtig mange ting at være stolte af - og det fejrer vi med en række lokale madoplevelser under Madmødet 2023. Se flere Madmødet 2023-events på madmodet.dk.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd
Tlf: +45 99 75 26 00
rs@rserhverv.dk
Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd
Tlf: +45 99 75 26 00
rs@rserhverv.dk