Indlæser
IVÆRKSÆTTERUGEN: Sundhedscafé – Fra burnout til breakthrough
Dato og tid
Torsdag d. 14. november 2024 kl. 15:00 til 16:00
Tilmeldingsfrist
Torsdag d. 14. november 2024 kl. 12:00
Sted
CoastWork,
Rødspættevej 5,
6960 Hvide Sande
CoastWork
Rødspættevej 5
6960 Hvide Sande
IVÆRKSÆTTERUGEN: Sundhedscafé – Fra burnout til breakthrough
En del af Iværksætterugen 2024
Sundhedscafé – Fra burnout til breakthrough: Sundhedens rolle i iværksætterens rejse.
Kom og vær med til et inspirerende oplæg, hvor vi fokuserer på, hvordan vi som iværksættere kan opbygge en sund arbejdskultur og forebygge stress og udbrændthed. Der vil være mulighed for dialog mellem deltagerne undervejs.
Freja Corell er skaber og ejer af Corell Flow, en virksomhed dedikeret til at fremme sundhed og trivsel gennem bevægelse, mindfulness og læringsprocesser. Med sin baggrund i ernæring, sundhed og forandringsledelse har hun samarbejdet med nogle af Danmarks største virksomheder som Rambøll, SEB og DIBS samt mange private. Hun kombinerer evidensbaseret viden med en holistisk tilgang, der styrker både mental og fysisk sundhed.
Som iværksætter, soloselvstændig og mor til tre har Freja udviklet effektive rutiner, der sikrer balance i hverdagen. Hun fokuserer på at skabe en livsstil, der fremmer sundhed og trivsel – ikke kun nu, men også på lang sigt. Målet er at have evnen til at nyde øjeblikket til det fulde og samtidig at sikre mange kvalitetsfyldte år fremover.
Bliv klogere på:
• Vigtigheden af en god pausekultur
• Hvordan kosten kan holde kroppen sund og energifyldt
• Bevægelse, åndedrætsøvelser og mental afslapning som redskaber til at vedligeholde krop og sind (inkl. en guidet åndedrætsøvelse)
• Praktiske forslag til at integrere sunde vaner i en travl hverdag
Du får:
• En kort guidet meditation
• En gratis lydfil med meditation, som du kan bruge hjemme
• En lækker raw bite og lokal kombucha fra Vestens mikrobryggeri
Afslutning:
Oplægget rundes af med en række simple "bullet points" om, hvordan du nemt kan implementere sunde rutiner i din hverdag, selv på de travleste dage. Som afslutning vil Freja Corell guide en 5-10 minutters meditation, og du får en QR-kode med en lydfil til en meditation, specielt udarbejdet for iværksættere, som kan skabe ro og klarhed.
Netværk og personlig rådgivning: Efter oplægget vil der være tid til at netværke og personligt stille Freja spørgsmål. Undervejs kan du nyde sunde forfriskninger som raw bites og kombucha fra Vestens mikrobryggeri.
Forplejningen vil være til inspiration for, hvordan kosten kan optimere din præstation som iværksætter.
Ekstra tilbud:
Som en bonus kan deltagerne få foretaget et sundhedstjek på dagen til en pris af 299 kr., som inkluderer:
• Blodtryksmåling
• Måling af kolesterol (LDL, Triglycerid, HDL)
• Blodsukkermåling
Du vil modtage et hæfte med dine personlige resultater, som vil give dig en overordnet her-og-nu-indikation af din fysiske sundhed. Du har også mulighed for at booke en opfølgende samtale for yderligere rådgivning og få din sundhed og trivsel i balance.
Betaling sker på selve dagen via kort eller kontant direkte til Freja Corell ved forhåndstilmelding.
OBS: Arrangementet har no-show fee. kr. 250,-
Iværksætterugen 2024: Sammen hylder vi modet og idéerne
Sæt kryds i kalenderen i uge 46, hvor Iværksætterugen i Ringkøbing-Skjern Kommune løber af stablen for tredje år i træk. Ugen byder på alt fra inspirerende foredrag og workshops om digital marketing til netværksarrangementer og den traditionsrige Iværksætterdyst, hvor vinderen går hjem med 25.000 kr.Hele ugen samles iværksættere og andre interesserede fra hele kommunen for at dele erfaringer, blive klogere og skabe nye forbindelser. Iværksætterugen er vores hyldest til de mange lokale iværksættere, der skaber innovation, vækst og liv i kommunen, og vi håber at inspirere kommende iværksættere til at tage de første modige skridt.
Deltag i Iværksætterugen, og lad os sammen hylde modet og idéerne hele uge 46.
Læs mere om Iværksætterugen 2024 og se hele programmet her.
Evt. fotos fra arrangementet kan blive brugt i vores markedsføringsmateriale og på vores digitale platforme. De registrerede oplysninger bruges til navneskilte, deltagerlister mv. Deltagerlisten bliver gemt i vores database til intern statistik.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Kontaktinformation til arrangør
Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd
Tlf: +45 99 75 26 00
rs@rserhverv.dk
Kontaktinformation til arrangør
Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd
Tlf: +45 99 75 26 00
rs@rserhverv.dk